Kære Gæst
D. 29. april åbner vi op igen.
Det gælder både for restauranten, mad ud af huset og overnatning.
Vi glæder os til at vende tilbage!
Følg med på siden, der løbende vil blive opdateret med gode tilbud.
Den mere end 150 år gamle Fårup Skole var i mange år en af de mest øde beliggende skoler på vestkysten.
Efter der blev oprettet centralskole i Nørre Saltum, blev landsbyskolen omdannet til sommerrestaurant af restauratør Johannes Dufresne fra Aalborg.
Fårup Skovhus drives nu på 31. år af restauratør Bo Hilfling Larsen. Han har ført Skovhuset igennem en rivende udvikling som blandt andet består af 27 værelser, tilbygning af festsale samt nyt topmoderne køkken. Området omkring skovhuset er også blevet moderniseret, så det om sommeren er muligt at sidde ude på vores terrasse i skovkanten.
Det er dog ikke det hele, der er lavet om – det første rum man som gæst træder ind i, er den gamle skolestue.